DSC_0217

Hos Poseperformance lærer du at løbe som din krop er skabt til.

Der findes målbare standarder indenfor al slags sport, svømning, golf, gymnastik, badminton, tennis, kajak eller fitness, men ikke når det kommer til løb. Vi tror at løb er så simpelt, at det ikke kan gøres forkert.

Teknik er nøglen til løb, og du skal øve dig for at blive god, ligesom alt andet i livet.

 Læs mere om hvorfor du skal vælge Pose Performance her.

NYT – HOLDTRÆNING

MASTERTRAINING 

Danmarks mest intelligente løbetræning.

DSC_0136

For at beskrive formålet med dette hold har jeg lånt et ord fra engelsk – GRACE

Definition : “A way of moving that is smooth and attractive and that is not stiff or awkward – effortless beauty of movement”

Når du ser folk der virkelig kan deres fag, er det ord der beskriver dem bedst, at de bevæger sig eller udføre deres fag med en stil og lethed som er let og flydende. Det er denne lethed mine løbere skal opleve.

 

Mastertraining er fællestræning på en helt ny måde, og målet er at skabe de optimale rammer for at du kan udvikle dig som løber. Kodeordene er løbeteknik og fællesskab, og vi stiller helt skarpt på alle de små detaljer der tilsammen gør forskellen for dig. Med den livsstil og travle hverdag mange af os oplever, har vi gennem et helt liv udviklet en krop, som for de flestes vedkommende ikke er klar til den belastning det er at løbe. Ved at deltage på Mastertraining lærer du at bygge din krop op fra bunden, og du tilegner dig de tekniske færdigheder det kræver at løbe med den ynde din krop er skabt til.

Nøgleord: Fælleskab, løbeteknik, lethed, ynde, sparring, læring, glæde, forståelse, selvtillid, motivation og fart.

Hvem er det for?

Hvis du ønsker et løbefælleskab hvor løbeteknik, udvikling og sammenhold er i højsædet, så er dette holdet for dig. Her træner vi efter at bygge kroppen stærk, ikke at nedbryde den gennem no pain no gain-princippet!

Alle kan deltage uanset forudsætninger. Som nybegynder får du mulighed for at lære af mere erfarne løbere, og erfarne løbere kan dele ud af deres viden og samtidig få ny inspiration. Eneste krav er at du er åben for nye input.

Hvorfor skal du deltage?

De udfordringer du oplever i din træning, er der med stor sandsynlighed andre der også oplever. I løbeklubberne skal der som regel følges et bestemt tempo, hvilket fjerner fokus fra din løbeteknik.

Mastertraining vender fokus og imødekommer den udfordring, det er at være vedholdende og motiveret omkring sin tekniske træning, og undgå at falde tilbage i gamle uhensigtsmæssige træningsvaner.

Hvordan foregår træningen?

Træningen vil være bygget op om en grundig fælles opvarmning, efterfulgt af styrketræning og tekniske øvelser. Derefter vil der være mulighed for at følge dagens løbeprogram, eller man kan træne sit eget personlige program. Gennem hele træningspasset vil vi have fokus på teknik og kvalitet. Til hver træning vil vi benytte videoanalyse til at fejlrette og analysere, så vi sikrer den højeste kvalitet og progression i hver enkelt løbers forløb.

Det får du ud af træningen:

  • Fælleskab med løbere i samme båd som dig
  • Sparring med løbere som har været igennem det samme som dig ift. det et træne sin løbeteknik
  • Mulighed for ugentlig evaluering af din tekniktræning
  • Masser af praktiske øvelser til din egen træning
  • Undervisning og træning i mobilitet, styrke, balance mm. specifikt for løbere
  • Ugentlig mulighed for videoanalyse og rådgivning
  • Lukket facebookgruppe kun for deltagere med adgang til debat og tips&tricks

Praktisk info

Forløbet er 8 uger med én træningssession pr. uge á 90 min varighed.

Træningen foregår på Sundby Idrætspark torsdage kl. 18.00

Træningsdatoer: start d. 11/8 – 18/8 – 25/8 – 1/9 – 8/9 – 15/9 – 22/9 – 29/9.

Pris: 1199,- som betales ved tilmelding.

Tilmelding via mail soren@poseperformance.dk, oplys navn, mailadresse og telefonnr.

DSC_0681